Forkølelse & influenza

Vi gi’r dig råd, når der er forkølelse og influenza i luften

Så godt som alle rammes en eller flere gange om året af forkølelse og/eller influenza. Både forkølelse og influenza er virussygdomme, som typisk smittes via slimhinderne i næse, mund og øjne. Men selvom forkølelse og influenza kan minde om hinanden, er der forskel.

Influenza symptomer viser sig ofte som feber, ømhed i muskler og led og ondt i hovedet.

Forkølelse kommer snigende med ondt i halsen, nysen og løbende næse efterfulgt af stoppet næse samt slimhoste.

Er du smittet af herpes virus, som giver forkølelsessår, så skal du være ekstra opmærksom, hvis du rammes af forkølelse eller influenza. Undersøgelser har vist, at et svækket immunforsvar er den største kilde til udbrud.

Herpavir® er en creme, som du kan anvende mod forkølelsesår på dine læber. Cremen forhindrer herpesvirus i at formere og sprede sig.

På 'Råd siden' til højre kan du finde gode råd til, hvordan du undgår smitte samt lindring af dine forkølelses- og influenzasymptomer og forkølelsessårsymptomer. Der er også flere gode råd at hente på dit lokale apotek.

Forkølelsessymptomer

Forkølelsesvirus kan smitte ca. 24 timer før, du selv viser symptomer. En til tre dage efter smitten vil du begynde at opleve et eller flere symptomer:

Typiske symptomer på forkølelse:

  • Forkølelse udvikler sig langsomt og begynder som regel med ondt i halsen, synkesmerter og nyseanfald. 
  • Du kan føle dig utilpas og måske også opleve let feber.
  • Næsen begynder at løbe, først med et vandigt sekret, der efterhånden bliver mere gulligt og tyktflydende.
  • Du kan have svært ved at trække vejret gennem næsen, fordi næseslimhinden hæver. 
  • Du vil måske opleve trykken for ørerne, hovedpine og hoste.

Symptomerne vil typisk vare op til en uge – men sjældent give feber hos voksne. Børn får hyppigere feber end voksne. Oplever du kulderystning og feber (mellem 38 og 40 grader), kan det være tegn på influenza. 

Læs hvad der værd at vide om forkølelse her

Influenzasymptomer

Er du smittet med en influenzavirus, vil du opleve symptomer i løbet af en til fire dage efter.

Typiske symptomer på influenza:

  • Influenza opstår hurtigt og viser sig ved feber (mellem 38 og 40 grader)
  • Du vil som regel opleve ømhed, smerter i muskler og led, mangel på appetit, træthed og svaghed, kulderystninger og evt. tør hoste. 

Influenza varer typisk tre til fem dage. Hos børn vil der også være symptomer som kvalme, opkast og diarré. En influenza vil typisk vare to til syv dage.

Ved influenza kan du bære smitten videre til andre allerede dagen før, du selv får symptomerne. Og du viderefører smitten indtil en dag efter, at din feber er forsvundet. Mindre børn kan smitte flere dage efter, at de er blevet raske.

For langt de fleste er influenza ikke farligt. Men har du nedsat immunforsvar, er du
65 år eller derover, har du en kronisk sygdom, er svært overvægtig, er du gravid og mere end 12 uger henne, så anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du får en influenzavaccine.

Læs hvad der er værd at vide om influenza her

Cookies på Degule.dk
Websitet anvender cookies til bl.a. at indsamle statistik over trafikken på sitet, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Ved at bruge sitet accepterer du dette.    Læs mere
Luk