Gode råd om maven

Se hvordan du lindrer mave- og tarmbesvær

Forstoppelse

Føler du, at maven er tilstoppet og hård, og har du svært ved at komme af med afføring, kan der være tale om forstoppelse. Ofte kan enkle råd have en god virkning og en forebyggende effekt mod forstoppelse.

Spis mange fibre

Rugbrød, groft brød, gryn, grøntsager og frugt indeholder mange fibre og sørger for at holde maven i god form. Husk at tygge maden grundigt, så den er lettere at fordøje – og skær gerne ned på fedt og kød.

Grønne mellemmåltider

Mellemmåltider bør også bestå af grøntsager eller frugt i stedet for kager eller slik.

Vær aktiv

Hold dig fysisk aktiv i dagligdagen. Mindst ½ time om dagen. Skift eventuelt bil og bus ud med cykel eller tag trappen.

Ha’ faste toiletvaner

Gå på toilettet, når trangen melder sig, og giv dig god tid. At sidde rigtigt på toilettet kan gøre det lettere at komme af med afføringen. Sid midt på toiletbrættet, læn dig en smule forover og svaj i ryggen. Er toiletkummen for høj, så støt fødderne på en lav skammel eller tilsvarende.
Drik rigeligt
Det er vigtigt, du drikker meget vand – gerne op til 2 liter dagligt og gerne lidt ad gangen fordelt over dagen.
Prøv evt. et afføringsmiddel
Der findes forskellig slags håndkøbsmedicin, som virker afførende, fx Lactulose Orifarm. Spørg evt. på apoteket.
Tal med din læge hvis…
- Der er blod eller slim i afføringen
- Afføringen er ændret uden at du kender årsagen
- Du oplever et uforklarligt vægttab

Gode råd ved diarré

Som regel går diarré over af sig selv efter et par dage. Du kan selv hjælpe bedringen på vej med følgende råd:

Drik rigeligt med væske

Du skal drikke ca. 3-4 liter dagligt. Drik langsomt og i små mundfulde. Gerne væske med sukker og salt, f.eks. te med sukker, fortyndet frugtsaft. Undgå at drikke mælk eller alkohol. Når farven på urinen er lysegul og mængden normal, har du fået nok væske.

Spis mange små måltider

Det er en god ide at spise små måltider – ca. 6-8 gange om dagen. Tyg maden grundigt, så er den lettere at fordøje.

Suppler evt. med mælkesyrebakterier

Mælkesyrebakterier findes naturligt i tarmen. Prøv f.eks. Duolac. Få mere at vide på apoteket.

Vask hænder

Diarré smitter ved direkte kontakt og berøring. Husk at vaske hænderne grundigt eller brug håndsprit efter toiletbesøg.
Prøv evt. et væskeerstatningsprodukt
Brug evt. et væskeerstatningsprodukt, der hjælper til at genskabe salt- og væskebalancen. Spørg på apoteket.
Spis kalium
Ved diarré bliver kroppens indhold af kalium lavt. Spis derfor gerne fødevarer med et højt indhold af kalium, f.eks. kogt fisk, banan, kartoffelmos og kogte grøntsager.
Prøv evt. et stoppende middel
Der findes forskellig slags håndkøbsmedicin, der kan stoppe diarré, f.eks. Imolope – spørg på apoteket.
Tal med din læge hvis...
- Diarréen er voldsom eller indeholder blod
- Du har høj feber
- Diarréen varer i mere end 3 dage
- Du har problemer med at indtage væske
- Du er meget sløv
- Barnet har diarré i mere end to dage eller hvis du har mistanke om dehydrering (barnet tisser meget lidt og har evt. mørk urin, tørre slimhinder og slaphed)

Gode råd til at forebygge feriemave

Spis altid tilberedt mad

Skadelige bakterier bliver bedst slået ihjel ved at koge eller stege maden.

Pas på isen

Hold dig fra is på steder, hvor du ikke er sikker på hygiejnestandarden.

Brug din sunde fornuft

Brug øjnene og vælg kun spisesteder, hvor der er rent og velholdt. Skal du spise uden for hotellet, så undgå gadekøkkener og steder, hvor du ikke kan se køkkenforholdene.

Forbered maven

Spis evt. mælkesyrebakterier før og under rejsen, f.eks. Duloac. Spørg på apoteket.
Spis aldrig lunken mad
Hvis ikke maden er rygende varm, giver den mulighed for, at skadelige bakterier kan formere sig. Send maden retur, hvis den er lunken. Undgå så vidt muligt store buffeter.
Pas på vandet
Mikroorganismer i vandet, som du ikke er vant til som turist, er ofte skyld i mange maveinfektioner. Hovedreglen er derfor helt at lade være med at drikke vandet direkte fra hanen – og at undgå isterninger og salat, der kan være skyllet i lokalt vand. Drik flaske- og sodavand, hvor du selv åbner låget/kapslen. Brug flaskevand, når du børster tænder.
Skræl frugten
Selv frugt kan være skyllet i vand fra hanen.
Sørg for god håndhygiejne
Vask hænder ofte, og brug desinficerende servietter eller gelé, før du rører ved mad- eller drikkevarer. Medbring selv servietter eller gelé, når du rejser.

Halsbrand og sure opstød

Det er ikke altid lige let at finde årsagen til for meget mavesyre, men du kan selv gøre en del for at forebygge og afhjælpe problemer med halsbrand og sure opstød.

Spis fornuftigt

Spise flere mindre måltider i løbet af dagen, spis langsomt – og spis ikke lige inden sengetid.

Skær ned

Begræns indtaget af alkohol, kaffe, chokolade, citrus frugt, stærk og fed mad.

Dyrk motion regelmæssigt

Hold fordøjelsen i gang med motion – gerne ½ til 1 time pr. dag – men ikke lige efter et måltid.

Undgå stress

Prøv at tage dig tid til at slappe og undgå stress og bekymringer.

Undgå tøj der strammer over maven

Løft hovedgærdet

Ved at hæve sengens hovedgærde, f.eks. med klodser under sengebenene, arbejder tyngdekraften for dig og forhindrer, at mavesyren kommer op i spiserøret.

Prøv evt. et håndkøbslægemiddel

Der findes forskellig slags håndkøbsmedicin, der kan hjælpe mod halsbrand, f.eks. Acikure – spørg på apoteket.
Pas på vægten
Overvægt kan øge trykket på mavesækken – derfor kan det ofte hjælpe at tabe sig, hvis du er overvægtig.
Undgå at ryge
Rygning øger risikoen for udvikling af mavesår. Samtidig får rygning lukkemusklen mellem spiserøret og mavesækken til at slappe af – på den måde bliver det syreholdige maveindhold presset tilbage i spiserøret.
Undgå visse smertestillende lægemidler
Smertestillende midler, som for eksempel Kodimagnyl og Ibuprofen og andre slags gigtmedicin, kan forværre symptomerne på halsbrand.
Tal med din læge hvis...
- Du har symptomer næsten hver dag i mere end tre uger
- Du har en sviende og brændende smerte koncentreret på ét punkt
- Du har synkebesvær
- Du har hyppige opkastninger eller kaster blod op
- Du har tabt dig mere end 3 kg af uforklarlige årsager
- Du har mistanke om at din medicin giver dig halsbrand og sure opstød
- Du er gravid og gerne vil have medicin mod halsbrand
Cookies på Degule.dk
Websitet anvender cookies til bl.a. at indsamle statistik over trafikken på sitet, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Ved at bruge sitet accepterer du dette.    Læs mere
Luk