Værd at vide om diarré

Vi gi’r dig råd, når maven brokker sig

Diarré er en af de mest almindelige sygdomme på verdensplan, og skyldes som regel virus eller bakterier. Definitionen på diarré er hyppige tynde afføringer (mere end tre daglige afføringer). Kortere episoder med tynd mave, såkaldt "akut diarre", er meget hyppige. De fleste mennesker oplever kortere perioder med maveproblemer så som løs afføring eller vandigt afføring. Mange oplever også ofte, at de bliver oppustede og får mavesmerter eller kramper.

Diarré er ikke en sygdom, men til gengæld et symptom på, at der er noget galt i fordøjelsessystemet eller i kroppens stofskifteproces. Oftest pga. en tarminfektion ved bakterier eller virus.

Forskellige typer af diarré

Der findes forskellige typer af diarré og årsager til diarré. Her vil vi fokusere på de mest udbredte former, samt roskildesyge og rejsemave.

Generelle typer af diarré

Akut diarré er en tilstand, med mere end tre daglige afføringer, som opstår pludseligt. Akut diarré skyldes næsten altid mikroorganismer, dvs. bakterier, virus eller parasitter. Man regner med, at mere end 50 % af alle akutte tarminfektioner i Danmark skyldes virus. Dårlige sanitære forhold, madforgiftning ved indtagelse af smittebærende føde og brug af antibiotika kan give dig diarré. 

Maveinfluenza og omgangssyge er begge udtryk for det samme som akut diarré.

Kronisk diarré eller langvarig diarré er en tilstand med tre eller flere daglige afføringer i mere end fire uger. Tilstanden har mange forskellige årsager, og behandlingen afhænger heraf. Hvis man begynder at få kronisk diarré, bør man kontakte sin læge.

Kronisk diarré kan skyldes:

Colitis ulcerosa opstår oftest blandt unge og yngre voksne. Lidelsen er en kronisk betændelse i tyktarmen og som næsten altid involverer endetarmen. Betændelsen kan brede sig til resten af tyktarmen, men ikke til tyndtarmen. Colitis ulcerosa giver meget hyppige afføringer (5-15 per dag); blod, pus og slim i afføringen, ofte krampesmerter i endetarmen samt påvirket almentilstand.

Crohns sygdom opstår også oftest blandt unge og yngre voksne. Crohns er en stedvis betændelse i tarmvæggen - 25 % har kun betændelse i tyktarmen, 50 % har både tyktarms- og tyndtarmsbetændelse, 25 % har kun betændelse i tyndtarmen. Symptomerne er mangfoldige og er præget af ublodig diarré, kolikagtige mavesmerter og bylder- og fisteldannelser omkring endetarmen.

Du kan læse mere om kroniske diarrésygdomme hos Colitis-Crohn Foreningen, som bekæmper colitis ulcerosa, Crohns sygdom, irritabel tyktarm, mikroskopisk kolit og andre relaterede tarmsygdomme. Orifarm støtter Colitis-Crohn Foreningen.

Som generel huskeregel bør man søge læge efter en uge med vandtynde hyppige afføringer, eller ændret afføringsmønster. Selv lettere tendens til tynd afføring, som har varet mere end en måned, bør føre til nærmere undersøgelse. Ved blodig diarre eller diarre med slim eller pus (gul diarré) skal man straks søge læge.

Roskildesyge

Roskildesyge er det danske navn for den smitsomme maveinfektion ”Norwalk disease”, forårsaget af norovirus. I Danmark kaldes sygdommen med norovirus for Roskildesyge, fordi det første sygdomsudbryd var i Roskilde i 1936. Symptomerne omfatter opkastning, diarré og ondt i maven. Hos voksne ophører symptomerne normalt efter et par dage, mens det for børn sædvanligvis varer i en uges tid.

Roskildesyge er meget almindelig, især i vintermånederne, hvor den også er kendt som omgangssyge. I Danmark er roskildesyge faktisk den mest udbredte mave-tarm sygdom forårsaget af virus.

Rejsemave

Rejsemave (eller rejsediarré/feriemave/turistmave) er en infektionssygdom karakteriseret ved pludselig opstået diarré (mindst 3 tynde afføringer inden for et døgn) ledsaget af mindst et af følgende symptomer: mavesmerter, kvalme, opkastning, feber eller blod i afføringen. Typisk starter rejsemave allerede 3-14 dage efter ankomst til rejsemålet, og er derfor det hyppigste infektionsproblem hos korttidsrejsende charterturister. Langt de fleste tilfælde af rejsemave er overstået, når man kommer hjem fra ferien.

Risikoen er størst (20-50 %) ved rejser til Afrika, Asien samt Mellem- og Sydamerika, mindre ved rejser til Sydeuropa, Østeuropa og Mellemøsten og lavest ved rejser i Vesteuropa, Nordamerika og Australien.
Jo mere primitive forhold man rejser under, desto større er risikoen for at få rejsemave.

Rejsemave skyldes i langt de fleste tilfælde bakterier (hyppigst colibakterier, men blandt andet også Salmonella, Shigella, og Campylobacter).

En tommelfingerregel ved rejser, for at undgå rejsemave, er ”steg det, kog det, skræl det - eller lad det ligge". Skulle uheldet være ude, kan diarré-stoppende lægemidler (såsom Imolope® med loperamid), der kan fås i håndkøb på apoteket, afkorte varigheden af rejsediarre med et døgns tid, og være særlig anvendeligt i situationer, hvor diaréen er meget ubelejligt (det kunne være i forbindelse med tog-, bus- eller flyrejse).

Du kan med fordel også gøre maven forberedt til en rejse med Duolac® Rejse+ 2 i 1, som indeholder mælkesyrebakterier og Prolac-T™.

Årsager til diarré

I Danmark er den hyppigste årsag til akut diarre forekomst af virus, bakterier eller affaldsstoffer fra bakterier i maden. Det kan også skyldes infektion fra andre smittede personer, og man skal derfor altid huske at vaske hænder efter toiletbesøg og før håndtering af fødevarer.

Da diarré for det meste skyldes en maveinfektion på grund af en virus, er der ikke så meget at gøre, ud over at stå det igennem. Det er smitsomt og forløbet varer ikke så længe, deraf udtrykket omgangssyge.

En fremmed virus, der slår sig ned i tarmen, vil først give symptomer efter et-to døgn.

Andre årsager kan være:

  • Madforgiftning. Mere specifikt, bakterier der har dannet toxiner i mad. Det vil vise sig få timer efter, at man har spist maden.
  • Allergi eller overfølsomhed over for en pågældende fødevare. F.eks. glutenallergi eller laktoseintoleranse.
  • Bivirkning efter indtagelse af et lægemiddel. F.eks. kan antibiotika give denne bivirkning, fordi det virker direkte stimulerende på tarmen. Men det er ikke det samme som, at man ikke kan tåle medicinen. 
  • Stress kan give en tilstand, hvor tarmen er irriteret, og man får diarré.
  • Irritabel tyktarm. Irriteret tyktarm er en hyppig sygdom, der rammer tyktarmen (colon) og er kendetegnet ved tilbagevendende smerter eller ubehag i maven samt ændringer i afføringsmønstret (diarré og/eller forstoppelse).

Symptomer af diarré

Det oplagte symptom på diarré er hyppige og/eller flydende og vandige afføringer. Derudover kan man også opleve følgende symptomer:

  • Appetitløshed
  • Kvalme og eventuelt opkastninger
  • Mavesmerter
  • Feber
  • Utilpashed fordi kroppen mangler vand og salte
  • Afføringstrang, selvom der ikke kommer afføring
  • Rød og irriteret hud ved endetarmen (prøv eventuelt A-Gel® og A-Wipes® ved endetarmsirritation)

Forløb og infektion

Maveinfektion kan opstå pludseligt og kan f.eks. skyldes: rejsemave, forgiftning og bivirkninger ved medicin. Ca. 95 % af de akutte diarrétilstande går over af sig selv. Det er kun sjældent nødvendigt med udredning for at finde ud af, hvilke mikroorganismer, der er skyld i infektionen.

Ved infektion f.eks. madforgiftning vil tiden fra smitte til sygdom være 1-6 timer for opkastninger, 6-24 timer for diarré og diarréen varer 1-3 døgn.

Diarré, som varer ud over 2 uger, kan optræde ved mange forskellige sygdomme, og du bør derfor kontakte din læge.

En pludselig ændring i dit afføringsmønster kan være tegn på alvorlige sygdomme. Tag kontakt til din læge, hvis dit afføringsmønster forandrer sig.

Diarré hos børn og som gravid

Diarré er en meget almindelig lidelse under graviditet. De fleste håndkøbslægemidler, herunder Imolope® (loperamid), bør ikke anvendes under graviditet eller amning. Hvis du som gravid har diarré, skal du kontakte din læge, da der kan være andre måder end lægemidler at lindre symptomerne på, som du måske ikke har tænkt på.

Diarré hos en baby er som ved en voksen; pludselige, vandtynde afføringer flere gange dagligt. Samtidig er barnet ofte uroligt eller klynkende og har måske heller ikke så meget appetit. Børn der stadig ammer kan have flere tynde afføringer dagligt, uden at have diarré.

Hos en baby ses diarré oftest i forbindelse med en maveinfektion, men kan også være et symptom på andre sygdomme, f.eks. mellemørebetændelse og forkølelse.

Den største risiko ved diarré er større tab af væske, det er derfor godt at kende til symptomerne på væskemangel hos en baby, hvis din baby har diarré. Disse symptomer kan være at babyen tisser mindre, meget gul tis, tørre læber, fontanellen (den bløde plet på issen) bliver indsunken, slapt maveskind og generelt slap krop.

Du kan lindre dit barns diarré på følgende måder:

  • Børn under 6 måneder kan fortsætte med at få brystmælk eller modermælkserstatning
  • Børn over 6 måneder, der er startet på skemad, skal holde pause med dette et 1/2 eller 1 døgn og blot fortsætte med modermælk eller modermælkserstatning
  • Børn over 9 måneder, der er startet på sødmælk, skal stoppe med dette. Giv i stedet rigeligt med vand og saft, ca. 150 ml væske pr. kg legemsvægt i døgnet
  • Har dit barn en maveinfektion, kan det hjælpe at give skånekost i et døgn: Havresuppe (tynd, siet havregrød tilsat saft), kærnemælkssuppe, fintrevet æble, A-38 og tørt brød f.eks. knækbrød

Hvis din baby under 6 måneder har diarré i mere end 6 timer uden bedring, eller bliver din baby tiltagende dårlig, eller viser tegn på væskemangel, skal du kontakte din læge. Har din baby over 6 måneder diarré i mere end 12 timer uden bedring skal du kontakte din læge.

Råd mod diarré

Den vigtigste behandling af diarre er at drikke rigeligt med vand tilsat salt og sukker. Sukker hjælper med til, at kroppen kan optage vand og salt. Man kan evt. blande en sukkerholdig solbærsaft (eller anden saft) tilsat ½ teske salt per liter væske. Væskeerstatning som indeholder sukker og salt i moderate koncentrationer er det mest optimale (kan købes på apoteket). Dette drikkes i små og hyppige portioner.

Sodavand og juice indeholder meget sukker, der kan trække vand ind i tarmhulen og derved øge væsketabet. Disse drikke bør fortyndes med vand, gerne med en halvdel vand og en halvdel sodavand/juice.

Du bør hurtigst muligt genoptage almindelig kost ved diarré. Stivelsesbaserede næringsmidler (ris, havre, gulerødder, majs etc.) har en god effekt, men tyg maden grundigt, så er den lettere at fordøje.

De fleste tilfælde af akut diarré er ufarlige - og går over af sig selv.

Hvis du observerer blod i afføringen, har voldsomme og evt. turevise mavesmerter og/eller feber, bør også undersøges af læge.

Læs flere gode råd mod diarré og andet mave-tarmbesvær her.

Behandling af diarré

Som nævnt ovenfor, så er den vigtigste behandling af diarre at drikke rigeligt med vand tilsat salt og sukker. Sukker hjælper med til, at kroppen kan optage vand og salt. Dette gælder især små børn og ældre.

Andre behandlinger er:

Stoppemidler med loperamid: Imolope® er håndkøbsmedicin i tabletter, du anvender til stop af akut opstået diarré. Imolope® virker stoppende ved at berolige den forhøjede aktivitet i tarmen. Derved bliver tabet af væske og næringsstoffer i kroppen mindre, og du får lettere ved at optage vand og mineraler. Resultatet er en mere fast og mindre hyppig afføring.

Med Imolope® bliver den naturlige rytme i din mave hurtigere genoprettet. Kan anvendes af voksne og børn over 12 år.

Cookies på Degule.dk
Websitet anvender cookies til bl.a. at indsamle statistik over trafikken på sitet, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Ved at bruge sitet accepterer du dette.    Læs mere
Luk