Tapin® medicinsk plaster

Få mere information og gode råd om smerte
Benyt følgende officielle apotekshjemmesider:
Vælg forhandler
Send en sms til dig selv med produktnavnet, så du kan huske, hvad du skal spørge efter
Send info på SMS
Læs omhyggeligt oplysninger i indlægssedlen eller på emballagen inden brug.

Anvendelsesområde:

Lokalbedøvelse af huden.

Dosering:

Plasteret påsættes på det udvalgte hudområde.

Voksne, mindre indgreb, f.eks. indstik af kanyler: 1 eller flere plastre mindst 1 time og højst 5 timer før indgreb. Børn, mindre indgreb, f.eks. indstik af kanyler: 0-2 mdr.: Max 1 plaster i max 1 time før. 3-11 mdr.: Max 2 plastre i max 1 time før. 1 -5 år: 1 eller flere plastre max 1 time før. Max 10 plastre pr behandling. 6-11 år: 1 eller flere plastre max 1 time før. Max 20 plastre pr. behandling. Børn med atopisk dermatit, før afskrabning af vandvorte: højst 30 min.

Må ikke anvendes ved:

Overfølsomhed for andre lokalbedøvende lægemidler eller for indholdsstofferne i Tapin®. Spædbørn født før 37. svangerskabsuge. Nedsat nyre- og leverfunktion: Spørg lægen. 

Forsigtighedsregler:

Til børn 0-12 mdr., som behandles for en blodsygdom.

Sjælden blodsygdom (glukose-6-fosfat-dehydrogenasemangel eller methæmoglobinæmi). Må ikke anvendes i åbne sår, undtagen bensår, på skadet hud eller komme i kontakt med øjnene. Spørg lægen inden du bruger Tapin® hvis du har sjældne blodsygdomme, er svækket eller akut syg, er i shock, har atopisk dermatit (eksem), blodforgiftning, nedsat hjertefunktion, epilepsi, langsom hjerterytme, nedsat mængde blodplasma (hypovolæmi), en neurologisk lidelse, Wolff-Parkinson-White syndrom (medfødt hjertelidelse), hjertesvigt, svært nedsat nyrefunktion eller en alvorlig leversygdom. Spørg lægen hvis dit barn er under 12 år, og vejer under 25 kg. Plasteret indeholder polyoxyleret ricinusolie, som kan medføre hudreaktioner.

Brug af anden medicin:

Spørg lægen inden brug af Tapin® hvis du bruger andre lokalbedøvende midler, medicin mod urinvejsinfektion, halsbrand eller hjerterytmeforstyrrelser.

Graviditet:

Der bør udvises forsigtighed. Spørg lægen.

Amning:

Udskilles i modermælk, men hvis dosis ikke overskrides, er der ikke risiko for, at barnet påvirkes.

Bivirkninger:

Almindelige: Forbigående lokal bleghed, rødmen eller væskeophobninger. Ikke almindelige: Brændende, kløende fornemmelse eller varme på huden, hvor plasteret anbringes. Sjældne: Allergiske reaktioner (i de alvorligste tilfælde anafylaktisk shock). Methæmoglobinæmi (blodsygdom). Irritation af øjet ved tilfældig øjenkontakt. Læsioner i huden hvor plasteret har siddet.

Cookies på Degule.dk
Websitet anvender cookies til bl.a. at indsamle statistik over trafikken på sitet, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Ved at bruge sitet accepterer du dette.    Læs mere
Luk