Værd at vide om muskel- og ledsmerter

Vi gi'r dig råd, når kroppen klager

Smerte opleves meget forskelligt fra person til person. Hvorfor gør det ondt? Det kan være svært at forklare og dele med andre, hvordan smerten føles. Metaforer som at smerten føles som en ”bølge”, ”skruestik der strammes” eller ”stukket af en strikkepind” kan gøre det nemmere at forklare, hvordan smerten føles lige netop på et bestemt sted.

Ligesom der findes mange måder at forklare smerte på, findes der mange forskellige årsager til muskel- og ledsmerter. Den hyppigste årsag er overbelastning af musklerne. Her på siderne kan du finde mere information om akutte og kroniske smerter i led og muskler samt gode råd til smertelindring.

Ledsmerter

Der kan være mange årsager til, at du oplever smerter i leddene. Oftest er der ikke en alene-stående enkelt årsag, men ledsmerter kan være forårsaget af flere grunde. Oftest opstår ledsmerter i takt med din alder. I den aldrende krop bliver led svagere eftersom muskelstyrken bliver svagere. Man bruger simpelthen ikke sine led og muskler ligeså aktivt som i en tidligere alder. I forlængelse med dette, er styrken af muskler vigtig for at undgå ledsmerter. Muskler støtter leddene, og derfor kan mangel på motion være en medvirkende årsag til ledsmerter.

Som mange tror, hænger ledsmerter ikke nødvendigvis sammen med hårdt fysisk arbejde. Dog, hvis du har en vedvarende og kraftig belastning af de samme led gennem mange år udgør dette en risikofaktor for dine led. Læs mere om slidgigt her.

Ved gentagne bevægelser kan du opleve symptomer på en overbelastning. Dit håndled er ofte udsat for overbelastning og smerter i håndleddet vil opstå. Du kan opleve overbelastning, hvis du har lavet samme bevægelse for meget i en kortere periode, f.eks. hvis du har luget meget i din have, malet lofter eller lignende. Eller ved gentagne aktiviteter i din hverdag: Du har i dit arbejde mange ensartede bevægelser. F.eks. hvis du arbejder ved computerskærm og bruger computermusen meget. Ofte er det dog ikke så entydigt, hvad årsagen er.

Både kvinder og mænd rammes af ledsmerter. Der er dog forskel på, hvilke led der rammes. Mænd får oftest smerter i hofterne, mens kvinder oftere får smerter i knæ og fingerled.

Jo mere du vejer, jo mere skal dine led bære. Vejer du lidt for meget, er det en god idé at prøve at tabe dig for at mindske risikoen for ledsmerter i de vægtbærende led. Overvægtige oplever ofte ledsmerter i knæene.

De første tegn i dagligdagen på begyndende ledsmerter kan være:

  • Dit knæ “knaser”, når du bøjer det
  • Du har svært ved at bøje og strække fingrene
  • Du har svært ved at holde på noget
  • Dine led bliver stive, når du har siddet, stået eller ligget i den samme stilling i længere tid

Oplever du disse tegn eller ledsmerter i din dagligdag, bør du kontakte din læge.

Glucosamin Copyfarm er et godkendt lægemiddel, der lindrer dine ledsmerter og stivhed ved let til moderat slidgigt. Tabletterne hæmmer nedbrydningen af brusken i dine led og modvirker stivhed og smerter. Derved bliver bevægeligheden i de angrebne led forbedret.

Forstuvning

En forstuvning er en beskadigelse af ledbånd samt bløddelene omkring et led. Forstuvninger varierer fra små let overkommelige til alvorlige ledbåndsskader. Symptomerne på en forstuvning er hævelse, smerter og nedsat funktion af leddet.

Du forstuver et ledbånd, når et led strækkes ud over, hvad der er normalt for leddet. Der kan være tale om mere eller mindre voldsomme bevægelser. Der opstår hævelse og smerter i leddet. I lette tilfælde kommer smerterne og hævelsen først efter nogle timer, hvor hævelse og smerterne kommer straks ved mere kraftige forstuvninger. Forstuvning er hyppig i ankel, knæ og finger. Forstuvninger sker oftest ved vrid, fald, sport og ulykker.

Ved stærke smerter og hvis du ikke kan støtte på det forstuvede led, bør du kontakte din læge.

Selv kan du lindre en forstuvning ved at benytte RICE-behandlingen, som er beskrevet under ”muskelsmerter” herunder samt supplere med Ibuprofen Orifarm.  Afhængig af hvor kraftig forstuvningen er, vil dit led være tilbage i normal stand i løbet af 3-6 uger.

Muskelsmerter

Ligesom med ledsmerter findes der forskellige årsager til muskelsmerter. Den hyppigste årsag er overbelastning af musklerne. Overbelastning af musklerne kaldes også for træningsømhed eller DOMS (Delayed Onset Muscle Soreness).

Langvarige muskelsmerter i eksempelvis nakke og skuldre ses hyppigere hos personer, som i årevis har haft følgende arbejdsbelastninger:

  • Ensidigt, gentaget arbejde, f.eks. ved en computer
  • Gentagne hurtige eller kraftfulde løft af armene
  • Fastlåst arbejdsstilling og stillestående arbejde
  • Psykisk stresset arbejdssituation, manglende indflydelse på arbejdet eller på anden måde dårligt psykisk arbejdsmiljø

Får du en akut skade f.eks. under kontaktsport eller pga. for høj belastning, skal du reagere med det samme. Hurtig og korrekt behandling reducerer følgerne og forkorter skadespausen. Først skal du konstatere skadens omfang. Er der mistanke om brud, skal du tage på skadestuen. Ellers handler det om at tage smerterne i opløbet ved at begrænse hævelsen og den indre blødning og evt. prøve med smertestillende tabletter, creme eller gel: F.eks. Diclofenac Gel Orifarm, som kan bruges til symptomatisk behandling af let til moderat muskel- og ledsmerter samt betændelse. Eller tabletterne, Ibuprofen Orifarm, som også har en smertelindrende og antiinflammatorisk effekt.

Førstehjælpen til de akutte skader er RICE-behandlingen. RICE står for:

  • R = Ro: Ro og aflastning
  • I = Is: Kom is på det skadede sted – læg et stykke stof mellem isen og huden for at undgå forfrysninger
  • C = Compression: Læg et elastik- eller støttebind omkring det skadede sted
  • E = Elevation: Det skadede område skal hæves, så det er over hjertehøjde.

Ømhed

Som nævnt, så er den hyppigste årsag til ømhed i muskler, overbelastning eller træningsømhed/DOMS (Delayed Onset Muscle Soreness). Træningsømhed opstår dagen eller oftest andendagen efter hård eller uvant muskelarbejde eller træning. Ved træningsømhed kan du opleve, at du har manglende kræfter, musklerne er stive og måske hævede.

Træningsømhed opstår som følge af små bristninger/overrivninger i muskelfibrene under træning, hvorved der opstår kemisk ubalance i vævet og en deraf forekommende lille lokal inflammation. Overrivningerne skal hele, og i den proces kan musklen gøres stærkere, så den kan ruste sig til næste gang, du skal træne eller udføre hårdt muskelarbejde. Overrivningerne heles bedst, hvis fibrene får tilstrækkelig ro og tid til at genopbygges. Får fibrene ikke det, vil genopbygningen til en stærkere muskel ikke lykkes, og man risikerer at nedbryde vævet med skader og smerter til følge.

Smerten og ømheden forsvinder af sig selv i løbet af cirka en uge. For at fremskynde restitutionen, kan du træne på samme måde eller træne de samme muskler som dagen før, men ved lav intensitet samt en stille og rolig løbetur kan øge blodcirkulationen i musklerne. På den måde får du ”rettet” de overrevne fibre ind, så de hurtigere og lettere kan finde hinanden og helingen optimeres.

Du må ikke strække ud for at gøre det bedre. Det er faktisk det værste, du kan gøre, i det du river mere i nogle muskelfibre, der allerede er revet fra hinanden. Smerten og ømheden forsvinder af sig selv efter nogle dage.

Fibersprængning

Fibersprængninger er meget almindelige. Fibersprængninger opstår ofte i forbindelse med træning eller sport, især efter utilstrækkelig opvarmning. Sprængninger af muskelfibre kan dog også ses i andre situationer, hvor musklen overbelastes. En fibersprængning føles som regel som en skarp smerte, der pludselig opstår i en muskel. Man kan eventuelt få en følelse af en elastik, der sprænger i musklen.

Hvis du oplever en fibersprængning, skal du behandle med is på fibersprængningen i cirka 20 minutter ad gangen efter RICE princippet, som er beskrevet længere oppe på siden. Herefter skal man holde en pause på cirka 30–40 minutter. Dette kan gentages flere gange det første døgn. Det er en god ide at anvende en kompressionsforbinding.

De første par dage ved en fibersprængning, skal du ikke foretage dig andet end at hvile musklen. Du kan lindre smerten med Ibuprofen Orifarm. Du må gå forsigtigt frem for at vende tilbage til træning eller sport. I starten skal du blot bevæge musklen uden nogen form for belastning. Du skal varme godt op og belastningen kan øges gradvist. Hvis du mærker nogen form for smerte, er du gået for hurtigt frem og må gå et skridt tilbage. Det kan godt tage mange uger at komme over en fibersprængning, men hvis du går for hurtigt i gang, er der stor risiko for at skaden kommer igen, og så skal du til at starte helt forfra.

Myoser

En lokal muskelsmerte kaldes ofte en myose. Myoser sidder sædvanligvis i nakken, skuldrene, brystkassen, underarmene eller i balderne. Myoser varer som regel fra få uger til nogle måneder, meget sjældent bliver de kroniske. Den egentlige årsag til myoser kendes ikke. De kan udløses af forkerte arbejdsstillinger, ensformigt gentagede bevægelser eller af stress. Du kan selv forebygge myoser ved at undgå uhensigtsmæssige og forkerte arbejdsstillinger, både ved kontorarbejde og mere fysisk arbejde.  

Myoser behandler du selv bedst ved at holde dig i gang fysisk ved almindelig motionstræning, gang, løb, svømning og/eller cykling.  Hvis du har et stillesiddende arbejde kan du mindske myoser og andre nakke- og skuldersmerter ved motion, målrettet styrketræning og øvelser som f.eks. at rulle med skuldrene når du snakker i telefon.

Læs flere gode råd ved led- og muskelsmerter her.

Smerter i forskellige kropsdele

Fingre, håndled, albue, nakke, ryg, lænd, hofte og knæ er de områder, de fleste danskere oplever muskel- og ledsmerter i. Herunder kan du læse om, hvad smerterne i de forskellige kropsdele skyldes, og hvad du kan gøre for at lindre smerten.

Hånd

I hænderne er der knogler og mange led, i alt 27 små knogler. Hyppigste årsag til smerter i hænder og fingre er slidgigt. Ved slidgigt er leddene hævede og ømme, når man berører dem. Man har nedsat bevægelighed og der kommer smerte ved belastning, oftest i de yderste led i fingrene. Der kan også være små knuder ved de yderste led. Ved let til moderat slidgigt kan man med fordel anvende Glucosamin Copyfarm til at modvirke stivhed og smerter.

Hvis du oplever smerter i hånd og/eller håndled, som ikke er opstået pludseligt, men er kommet gennem længere tid, kan der være tale om en overbelastningsskade. Smerterne er måske opstået, fordi du har lavet samme bevægelse for meget. Det er derfor vigtigt, at du, når smerten opstår, undgår den eller de bevægelser, der har udløst problemet. Ved akut eller gentagen overbelastning af håndleddet, kan du også opleve at få senebetændelser. Du kan især mærke smerterne ved brug af hånden og smerterne fører til nedsat funktion i hånden.

Du bør kontakte din læge hvis:

  • Rødme, varme eller hævelse opstår i hånden eller i håndleddet
  • Smerterne er så voldsomme, at du slet ikke kan bruge og bevæge hånd eller håndled
  • Smerterne forhindrer almindelig aktivitet i mere end to dage

Albue

Tennisalbue rammer ikke kun tennisspillere. Den kan ramme alle inden for mange idrætsgrene. Hyppigst ses tennisalbue dog hos personer, der i deres erhverv udfører gentagne ensformige bevægelser. Man mener, at bevægelser der sker med bøjet albue samtidig med, at hånden griber hårdt fat om noget er særligt belastende. Det kan være en ketcher eller et stykke værktøj.

Smerterne skyldes små bristninger i det bindevæv, der holder musklerne ned til knoglen. Vævet bliver irriteret, og der opstår en inflammation. Smerterne starter som regel gradvist omkring knoglefremspringet på albuens yderside. Hvis du bøjer håndleddet opad mod modstand, kommer der smerter svarende til knoglefremspringet. Smerterne kan efterhånden stråle op i overarmen og ned langs underarmens yderside. Der kan komme en fornemmelse af svaghed i håndleddet, så du har svært ved at gøre ting, der kræver, at du bruger kræfterne i hånden.

Selv kan du:

  • Mindske smerten med is. Du må ikke lægge is direkte på huden, men komme et bind eller et klæde imellem hud og ispose. Isen kan lægges på 20 minutter ad gangen. Herefter skal der være cirka én times pause inden du lægger is på igen
  • Du skal sørge for at holde armen i ro og undgå at lave ting, der fremkalder smerte
  • Du kan lave udstrækningsøvelser, som din læge eller kiropraktor kan hjælpe dig med
  • Benytte en støttebandage, som kan købes på apoteket

Generelt skal du skåne armen og eventuelt supplere med inflammationsdæmpende medicin i en kort periode, f.eks. Ibuprofen Orifarm eller Diclofenac Gel Orifarm. Forsætter smerten skal du kontakte din læge.

Nakke

Nakkesmerter kan være symptom på mange forskellige tilstande. I de fleste tilfælde skyldes smerterne skadet strukturer i nakken. Der er altså ikke noget ”i stykker”. Betegnelser som ”hold i nakken”, ”myoser”, ”muskulær ustabilitet” og ”låsning af leddet” bruges ofte om nakkesmerter.

  • Hos unge mennesker har arvelige faktorer ret markant indflydelse på, om man oplever nakkesmerter
  • Arbejdsstillinger; der er sammenhæng mellem arbejde med foroverbøjet nakke og ondt i nakken, samt arbejde med computermus kan give nakkesmerter
  • Nakkesmerter er hyppigere til stede hos personer, der har været udsat for piskesmældstraumer

For at lindre nakkesmerter sjak du så vidt muligt holde dig i gang. Forsøg at passe dit arbejde og din hverdag som normalt. Du bør ikke lægge dig i sengen og lad så vidt muligt være med at bruge en nakkekrave. Nakkesmerter varer længere, hvis du søger aflastning, f.eks. ved at lægge dig i sengen.
Ved akutte smerter kan du lægge en ispose på det mest smertefulde sted i ca. 15 minutter. Det kan du gentage fem til seks gange dagligt med en times interval de første par dage.
Nakkesmerter skyldes sjældent en alvorlig lidelse, og de går ofte væk i løbet af få dage.

Ryg

Smerter fra ryggen er en meget hyppig lidelse. Hver fjerde dansker har jævnligt ondt i ryggen. Ondt i ryggen dækker over smerter, ømhed, stivhed eller ubehag i ryggen. Smerten har mange forskellige navne: hold i ryggen, lumbago, iskias, hekseskud og slidgigt i ryggen. Rygsmerter kan have mange årsager såsom akut hold i lænden, længerevarende overbelastning, diskusprolaps eller et sammenfald af hvirvler, men skyldes dog sjældent noget alvorligt. Smerterne fortager sig ofte i løbet af nogle dage, men hvis smerterne ikke skulle fortage sig i løbet af et par dage, bør du kontakte din læge eller kiropraktor.

Som ved nakkesmerter, skal du for at lindre dine smerter i ryggen så vidt muligt holde dig i gang og forsøge at passe dit arbejde og din hverdag som normalt. Du bør ikke lægge dig i sengen. Rygsmerterne varer længere, hvis du søger aflastning, f.eks. ved at lægge dig i sengen.

Du kan prøve med smertestillende tabletter, creme eller gel: F.eks. Diclofenac Gel Orifarm, som kan bruges til lokal behandling af smerterne. Eller tabletterne, Ibuprofen Orifarm, som også har en smertelindrende og antiinflammatorisk effekt.

Lænd

Lændesmerter kaldes også for hold i ryggen, ondt i ryggen, hekseskud, facetsyndrom, lumbago eller slet og ret lændesmerter. Ca. 30 % af danskerne har haft lændesmerter og i omkring 75 % af tilfældene er det ikke muligt at pege på en specifik årsag til lændesmerter, men smerterne stammer fra muskler, led og nerver i og omkring rygsøjlen.

Personer i dårlig fysisk form eller med tungt fysisk arbejde samt rygere har hyppigere ondt i ryggen. Også psykiske faktorer som depression og sociale faktorer som tilfredshed med dit arbejde kan påvirke smerterne i ryggen og lænden.

Selv kan du

  • mindske smerten med is. Du må ikke lægge is direkte på huden, men komme et bind eller et klæde imellem hud og ispose. Isen kan lægges på 20 minutter ad gangen. Herefter skal der være cirka én times pause inden du lægger is på igen
  • hold dig så vidt muligt i gang. Forsøg med at passe dit arbejde og din hverdag i øvrigt. Lad være med at lægge dig i sengen!
  • du kan med fordel anvende smertestillende medicin som f.eks. Ibuprofen Orifarm eller Diclofenac Gel Orifarm
  • undgå at ryge. Prøv Nicovel® til at lindre din rygetrang

Er smerterne stærke, eller går de ikke væk i løbet af et par dage, skal du kontakte din læge, kiropraktor eller fysioterapeut med henblik på at blive undersøgt og få behandling.

Hofte

Smerter i hoften og hofteleddet dækker over et relativt stort område og er ikke så nemme at afgrænse som f.eks. smerter i knæet eller albuen. Hofteleddet er nemlig omgivet af lysken, de store muskelgrupper i balden, bækkenets muskler på siden og lårets øverste muskler på forsiden. Desuden passerer rigtig mange nerver forbi hofteleddet, som er kroppens største kugleleje-led.

Smerter fra hoften eller andre gener som kliklyde, stivhed, fornemmelse af låsning eller stramhed påvirker rigtig mange danskere, men er alligevel ikke så hyppige som smerter eller problemer i ryg og knæ. Hoftesmerter kan opstå akut ved decideret skade, forkert belastning, overbelastning, eller ved længere tids stilling eller aktiviteter. Det kan også være symptomer på slidgigt (artrose).

Ved hoftesmerter eller slidgigt i hoften bør du undgå langvarigt stående arbejde, tunge løft, tunge kufferter og indkøbsposer. Det er en fordel at ligge på maven eller på siden med pude mellem benene. Du bør holde dit hofteled smidigt ved ubelastede øvelser; såsom fysisk aktivitet i form af cykling og svømning.

Du kan anvende Ibuprofen Orifarm eller Diclofenac Gel Orifarm til at lindre smerterne.

Knæ

Smerter i knæet er meget almindeligt og rammer både unge og ældre. Knæsmerter kan have mange årsager. Knæene er store led som udsættes for store belastninger. I knæleddet findes knogle og brusk, menisker, ledbånd og slimsække. Omkring knæleddet er der desuden sener og muskler. Alle disse strukturer kan indgå som årsag til smerter i knæet. De hyppigste årsager er overbelastning, skader og slidgigt.

Overbelastningsskader i knæet er relativt almindeligt hos idrætsfolk, specielt i idræt hvor hop og spring er almindeligt (fodbold, håndbold, volleyball og skiløb). Typisk opleves tiltagende smerter, der fremprovokeres når knæet bruges og forsvinder igen når knæet er i hvile. Smerterne kan være lokaliseret både inde i knæet, foran, bagved og på siderne – afhængigt af hvilken struktur (muskel, ledbånd eller sene) der er blevet overbelastet.                      

Hvis dine smerter i knæet er opstået efter overbelastning, skal du finde ud af, hvilken aktivitet det er, der overbelaster dit knæ. Det bedste du så kan gøre er at stoppe med den aktivitet, der forværrer smerterne. Det betyder ikke, at du skal sætte dig ned i en stol og vente på at smerterne forsvinder. Du må meget gerne være aktiv, så længe det ikke giver smerter i dit knæ.

Du skal kontakte din læge, hvis:

  • du efter en skade ikke kan støtte på benet
  • dit knæ er låst fast
  • du stadig føler smerter dagen efter en skade
  • dine smerter i knæet først er gået væk, men kommer igen og igen ved almindelig fysisk aktivitet
  • dine smerter i knæet skyldes overbelastning, og det ikke bliver bedre efter 2-3 uger, hvor du undgår overbelastning.

Du kan også selv mindske smerten med is. Husk dog, at du ikke må lægge is direkte på huden, men komme et bind eller et klæde imellem hud og ispose. Isen kan lægges på 20 minutter ad gangen. Herefter skal der være cirka én times pause, inden du lægger is på igen. Du kan supplere med smertestillende medicin som f.eks. Ibuprofen Orifarm eller Diclofenac Gel Orifarm.

Cookies på Degule.dk
Websitet anvender cookies til bl.a. at indsamle statistik over trafikken på sitet, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Ved at bruge sitet accepterer du dette.    Læs mere
Luk