Værd at vide om slidgigt

Vi gi'r dig råd, når kroppen klager

I Danmark er gigt én af de mest udbredte kroniske sygdomme. Omkring 700.000 danskere lider af en af de mange forskellige gigtsygdomme. Slidgigt (artrose) er den mest udbredte af de over 200 forskellige gigtsygdomme som findes. Ca. hver 5. dansker mellem 45-55 år lider af slidgigt og af danskere over 75 år lider ca. halvdelen af slidgigt. På trods af slidgigt kan du stadig leve et godt liv. Her på siden kan du læse om, hvad slidgigt er, og hvad du kan gøre for at mindske symptomer og smerter samt forsinke en forværring af sygdommen.

Hvad er slidgigt?

Slidgigt (artrose) er defineret ved forandringer og langsom ødelæggelse af brusken og knoglevæv i og omkring leddene. Brusken i leddene har normalt en glat overflade og har den funktion at overføre og ligeligt fordele trykket mellem knogler. Ved slidgigt bliver brusken gradvist nedbrudt og dermed tiltagende ru på overfladen. Der kan opstå revner og sprækker i brusken samt tykkelsen kan aftage. I de indledende faser af slidgigt oplever du måske ingen gener eller smerter. Men som nedbrydningen af brusken gradvist bliver større vil en fornemmelse af at leddet ”knaser” og smerter vil opstå pga. den øgede belastning af knoglerne. Denne øgede belastning kan også forårsage forandringer af de knogledele, som er i leddet.

De led, der hyppigst rammes af slidgigt, er leddene i hænder og fødder, knæ- og hofteled, samt leddene i ryghvirvlen.

Årsager til slidgigt

Der kan være mange grunde til, hvorfor du får konstateret slidgigt. Slidgigt har ikke nødvendigvis nogen sammenhæng med slid og fysisk hårdt arbejde. Dog er der ingen tvivl om, at visse erhvervsgrupper er mere udsatte end andre. F.eks. får landmænd hyppigere slidgigt i hoften, balletdansere i anklen og sportsfolk har tendens til at udvikle slidgigt i knæ og fodled. Årsagen er, at de nævnte erhvervsgrupper vedvarende belaster bestemte led mere kraftigt end normalt.

Jo mere du vejer, jo mere skal dine led bære. Ifølge ny forskning har kvinder i 40 års alderen med højt BMI, ni gange større risiko for at skulle have en knæoperation, mens overvægtige mænd har fire gange større risiko. Ved et vægttab på bare fem procent kan smerterne mindskes og bevægeligheden øges. Overvægtige har også en øget risiko for at udvikle slidgigt i fingrene, selvom fingerleddene ikke direkte belastes af selve vægten. Formentlig er der snarere tale om, at hormoner produceret af fedtvævet påvirker brusken.

Arvelige anlæg kan spille en rolle. Familier kan have fejl i arvemassen, og denne fejl medfører, at proteinet kollagen i brusken mellem leddene ikke er så stærkt som normalt. Derfor nedbrydes brusken hurtigere, og leddet udvikler slidgigt.

Inaktivitet og manglende træning af musklerne kan være en medvirkende årsag til slidgigt, da svage muskler ikke kan stabilisere leddet, og leddet bliver derfor belastet uhensigtsmæssigt. Både slidgigt i mild og svær grad har godt af motion. Det styrker musklerne omkring de led, der er ramt. Samtidig sikrer motion, at du kan leve et aktivt liv så længe som muligt. Fysisk aktivitet øger leddenes funktion og mindsker smerterne.

En sikker årsag til slidgigt er skader i leddet. Så har du på et tidspunkt haft en skade i leddet, f.eks. et knoglebrud eller en ledbåndsskade, kan det være årsagen til, at du har fået slidgigt. Også selvom det er mange år siden skaden i leddet er sket.

Symptomer af slidgigt

Oplever du smertende, ømme og stive led, der samtidig virker ”knasende” og ”skurrende”, når du bøjer dem? Så har du måske slidgigt. Symptomer på slidgigt er:

  • Smerter
  • Ømhed
  • Stive led
  • Knas og skurren i leddet
  • Hævede og ømme led, hvis der opstår inflammation (betændelse) i leddet

Du vil normalt opleve de første symptomer i hverdagens gøren og laden. Det kan f.eks. være at dit knæ ”knaser” når du bøjer det, smerter når du bøjer fingrene samt besvær ved at holde om ting, eller at dine led bliver stive og ømme, når du har siddet eller stået i en bestemt stilling i længere tid. Det er værst, når leddet har hvilet og ikke været brugt i længere tid. Når leddene bliver brugt og er varmet op, går det bedre. Senere når leddet igen skal hvile og bliver koldt, vender smerterne tilbage.

De led, der hyppigst rammes af slidgigt, er leddene i hænder og fødder, knæ- og hofteled, samt leddene i ryghvirvlen.

Glucosamin Copyfarm er et godkendt lægemiddel, der lindrer dine ledsmerter og stivhed ved let til moderat slidgigt. Tabletterne hæmmer nedbrydningen af brusken i dine led og modvirker stivhed og smerter.

Diagnose af slidgigt

Slidgigt diagnosticeres af din læge. Lægen vil kunne vurdere, om du har slidgigt ved en røntgenundersøgelse. Før lægen muligvis vil sende dig til en røntgenundersøgelse for at afsløre slidgigt, vil et typisk forløb foregå således:

  1. Ved hjælp af smertestillende lægemiddel (eksempelvis Ibuprofen Orifarm eller Diclofenac Gel Orifarm) og øvelser, som du kan lave derhjemme, til at støtte det smertende led, kan du holde smerterne på et minimum.
  2. Skulle det ikke række med smertestillende lægemidler og øvelser, vil du formentlig blive henvist til en fysioterapeut, som kan lægge et personligt træningsprogram for dig.
  3. Er det personlige træningsprogram heller ikke nok, vil din læge typisk sende dig til en røntgenundersøgelse for at undersøge for slidgigt.
  4. Hvis undersøgelsen afslører at du har slidgigt, vil lægen, afhængigt af hvor fremskreden din slidgigt er, give dig en henvisning til en speciallæge (ortopædkirurg eller reumatolog), der vil hjælpe dig med det videre forløb og behandling.

 

Hjælp mod slidgigt

Slidgigt kan ikke helbredes, men du kan gøre rigtig meget selv for at lindre smerten og holde sygdommen på afstand.

Både slidgigt i mild og svær grad har godt af motion. Det styrker musklerne omkring de led, der er ramt. Samtidig sikrer motion, at du kan leve et aktivt liv så længe som muligt. Fysisk aktivitet øger leddenes funktion og mindsker smerterne. Du kan også prøve Glucosamin Copyfarm, der kan hjælpe med at forbedre bevægeligheden og lindre smerterne fra leddene. Tabletterne hæmmer nedbrydningen af brusken i dine led og modvirker stivhed og smerter. Derved bliver bevægeligheden i de angrebne led forbedret.

Har du slidgigt, er det vigtigt, at du spiser sundt og varieret mad, som sikrer dig vigtige næringsstoffer. Visse madvarer kan endda være med til at mindske gigtbetændelse. Du kan bruge de officielle danske kostråd til at få en sund balance i det, du spiser og drikker. Find de officielle kostråd samt opskrifter og inspiration på altomkost.dk

Tal med din læge hvis…

  • Et eller flere af dine led hæver, bliver røde eller ømme
  • Dine symptomer ændrer sig
  • Nye symptomer opstår
  • Du har problemer med dine lægemidler - f.eks. bivirkninger eller praktiske problemer
  • Du har behov for mere smertestillende medicin end tidligere

Læs flere gode råd om hvad du selv kan gøre mod slidgigt her.

 

Orifarm Generics A/S har i 2017 sponseret Gigtforeningens "Hjælperyttere". Nærmere information omkring sponsoratet kan fåes ved henvendelse til Lone Schytte lse@orifarm.com, Orifarm Generics A/S.

 

Cookies på Degule.dk
Websitet anvender cookies til bl.a. at indsamle statistik over trafikken på sitet, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Ved at bruge sitet accepterer du dette.    Læs mere
Luk