Med Triplo® kan du lindre almindeligt forekommende smerter, som hovedpine, tandpine, menstruationssmerter og muskel- og ledsmerter. Derudover er Triplo® særligt god mod migræne. Triplo® virker desuden febernedsættende og har en dæmpende effekt på inflammatoriske reaktioner, det vil sige hævelse, rødme, ømhed og smerter, som du kan få ved visse gigtsygdomme, eller som kan opstå efter et slag eller en forstuvning.
Koffeinen i Triplo® er med til at forstærke den smertelindrende virkning, og kan samtidig virke opkvikkende.
Sådan skal du bruge Triplo®
Triplo findes i to udgaver:
Som brusetablet i to forskellige smagsvarianter. Ideel hvis du har svært ved at synke tabletter. Og i tabletudgave hvis du ikke bryder dig om at drikke brusetabletopløsninger.
Triplo (500 mg Acetylsalicylsyre / 50 mg Caffein) tabletter:
Triplo tabletter er nemme at anvende on-the-go.
Ved svage smerter kan du tage 1-2 tabletter 1-4 gange dagligt.
Ved migræne kan du tage 2 tabletter 1-4 gange dagligt.
Bør højest anvendes i 10 dage om måneden.
Triplo og Triplo Citrus (500 mg Acetylsalicylsyre / 50 mg Caffein) brusetabletter:
Ved svage smerter kan du tage 1-2 brusetabletter opløst i ½ glas vand 1-4 gange dagligt.
Ved migræne kan du tage 2 brusetabletter opløst i ½ glas vand 1-4 gange dagligt.
Den smertestillende virkning indtræder efter ½-1 time og varer 4-6 timer.
Bør højest anvendes i 10 dage om måneden.